London Mining

Berlingske: London Mining millimeter fra tilladelse

Ifølge Berlingske Business drejer det sig kun om et par uger, inden London Mining får den længe ventede tilladelse til at bygge en jernmalmmine

- Jeg kan bekræfte, at vi forhandler på højtryk med London Mining. Vi har haft mange forhandlinger med selskabet. Men jeg udtaler mig ikke under forhandlingerne, siger departementschef Jørn Skov Nielsen fra Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked samt Råstofstyrelsen.
Offentliggjort

Tirsdag morgen afviste medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, at DR’s oplysninger om, at London Mining den 27. juni får grønt lys til selskabets planlagte jernmalmmine ved Isua i Godthåbsfjorden har noget på sig.

Således påpegede Kirkegaard, at Naalakkersuisut først udsteder udnyttelsestilladelse, når forhandlingerne er færdige.

Og det er forhandlingerne meget snart, hvis man skal tro Berlingske Business' oplysninger.

Ifølge den danske avis varer det nemlig kun et par uger, inden Naalakkersuisut giver det britiske mineselskab London Mining udvindingstilladelse til den planlagte jernmalmmine ved Isua i Godthåbsfjorden 150 kilometer nordøst for Nuuk.

Læs "Naalakkersuisoq: Ingen minetilladelse nu"

Læs "IA: Sandt eller falsk, Jens-Erik?"

Læs "DR: Jernminen er lige på trapperne"

Om situationen siger departementschef Jørn Skov Nielsen fra Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked samt Råstofstyrelsen til Berlingske Business:

- Jeg kan bekræfte, at vi forhandler på højtryk med London Mining. Vi har haft mange forhandlinger med selskabet. Men jeg udtaler mig ikke under forhandlingerne.

Powered by Labrador CMS