Annonce
BankNordik: Grønlandsbanken har fået en konkurrenceforvridende særaftale
Grønlandsbanken har fået en særaftale med Erhvervsministeriet, så banken får reduceret sine omkostninger til at kunne leve op til de udstukne kapitalkrav fra myndighederne. I BankNordik undrer man sig over aftalen, som opfattes som konkurrenceforvridende.
I begyndelsen af oktober kunne bankdirektør Martin Kviesgaard glæde sig over en aftale, der har stor betydning for banken, der er udpeget som særlig vigtig for samfundet, en såkaldt SIFI-bank.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Med prædikatet som SIFI-bank tilbage fra 2017 stilles der en række krav til bankens robusthed, så banken kan modstå et finansielt stormvejr a la den der rasede tilbage i 2008, efter at den amerikanske bank- og finanskoncern Lehmann Brothers kollapsede, hvilket kostede adskillige banker verden over livet og udfordrede adskillige landes økonomier.
Den historie skal helst ikke gentage sig, hvilket har fået myndighederne til at kræve, at bankerne er særligt polstret. Især de banker, som har en samfundsmæssig vigtig rolle.
Direktiv implementeret
I 2020 blev et særligt direktiv vedrørende SIFI-banker implementeret i den grønlandske lovgivning, hvilket gjorde det muligt for den danske stat at pålægge Grønlandsbanken nye kapitalkrav.
- Vi har godt 1 milliard kroner i egenkapital og er jævnligt udpeget som en af de mest solide banker igennem for eksempel finanskrisen, så umiddelbart skulle man ikke mene, at det var nødvendigt at pålægge Grønland nye krav med større kapitalomkostninger, siger Martin Kviesgaard, Grønlandsbankens direktør, til Sermitsiaq.
Når et såkaldt NEP-krav er fuldt indfaset i 2027 er der imidlertid tale om et tocifret millionbeløb, som påføres i ekstraordinære omkostninger, hvis det ikke var på grund af aftalen med Erhvervsministeriet.
Læs mere i avisen Sermitsiaq: