Bankdirektør roser lufthavnsproces

Martin Kviesgaard vil ikke stille sig op i koret af kritikere af planerne om at etablere tre nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Et projekt, der vurderes at koste mellem 3,6 og 4,4 milliarder kroner.

Perfekt timing

- Timingen for at investere i infrastrukturen er god, fordi renten er lav. Desuden har Selvstyret ikke megen gæld og dermed god kreditværdighed, som man kan lægge ind i projektet, fastslår bankdirektøren, der torsdag fremlagde en samfundsøkonomisk analyse, der blev offentliggjort i forbindelse med Grønlandsbankens årsregnskab.

Han mener, at rigtig mange har skudt lufthavnsplanerne i sænk, før man har fået kendskab til, hvad de tre lufthavne reelt kommer til at koste for samfundet.

Fornuftige rammer

- Processen kan vi ikke kritisere. Naalakersuisut har sat fornuftige rammer for Kaalallit Airport’s arbejde og der er sat undersøgelser i gang, der skal afdække de finansielle problemstillinger og den økonomiske effekt. Det er svært at kritisere, siger Martin Kviesgaard til Sermitsiaq.AG.

- Vi har hørt fra flere kritikere, at investeringen er for stor i forhold til Grønlands økonomiske formåen. Men nu er det jo sådan, at alle infrastrukturprojekter af gode grunde vil være større her i Grønland end andre steder i Europa, målt i forhold til landets økonomiske størrelse. Set i det lys giver det ingen mening at forkaste investeringer i nye lufthavne på baggrund af sammenligning med antallet af Storebæltsbroer man tilsvarende skulle bygge i Danmark. Man kan jo ikke ændre på infrastrukturen uden en stor investering eller nøjes med en kvart lufthavn fordi det økonomisk passer bedre, understreger bankdirektøren.

Risici skal afdækkes

Han påpeger, at investeringen i nye lufthavne skal være samfundsøkonomisk forsvarlige og de forskellige risici i projektet skal afklares.

- Men der er en mulighed for at skabe positiv dynamik og med en meget lav rente så bliver værdien af fremtidige indtægter stor, siger bankdirektøren.

- Det må forventes, at de samfundsøkonomiske analyser sammen med tal for byggesum og finansieringsmuligheder kan betyde, at projektet må justeres, og så kommer man sikkert ikke udenom at kigge på, hvordan man finder besparelser i den eksisterende infrastruktur, vurderer Martin Kviesgaard

Hvem skal betale regningen?

I bankanalysen stiller man spørgsmål ved det fornuftige i, at planen er at lade udbytter fra blandt andet Tele-Post finansiere lufthavnene.

Banken konstaterer, at det i så fald er mobil- og internetkunderne, der kommer til at betale for de nye lufthavne.

- Man gør altså ét infrastrukturområde billigere på bekostning af et andet, konstaterer banken i sin analyse og fortsætter:

Politisk valg

- Hvem, der skal betale regningen, er et politisk valg. Men fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det mest optimale at lægge regningen dér, hvor de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af skatteforvridning (ændret adfærd) er mindst, skriver banken, der henviser til, at man i stedet kunne finde pengene ved at skære i de offentlige udgifter på andre områder.