Alcoa-nedskæringer rammer ikke Grønland

Den amerikanske aluminiumsproducent skærer drastisk ned i de eksisterende aktiviteter.

Siden den økonomiske krise begyndte, har Alcoa skåret den årlige produktion ned med 750.000 ton aluminium, hvilket svarer til et fald på 18 procent. Foto fra et aluminiumsmelteværk i Island.
Offentliggjort

Massefyringer, lukning af fabrikker og fastfrysning af lønnen...

Den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa, der ønsker at opføre et aluminiumsmelteværk i Maniitsoq, må skære drastisk ned som følge af den økonomiske krise.

Kommunikationschef Wade Hughes fra Alcoa’s udviklingsafdeling understreger dog, at den aktuelle spareplan ikke rammer Maniitsoq-projektet.

- Nedskæringerne i personalet rammer udelukkende den produktion, der allerede er i gang. De er ikke et udtryk for, at vi venter at bruge færre ansatte i fremtiden på aluminiumsmelteværket samt vandkraftværkerne, der skal forsyne smelteværket med strøm, siger Wade Hughes om Grønlands-projektet.

Læs mere om fremtiden for smelteværket i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS