A: Naalakkersuisut skyld i lukning
Atassuts Steen Lynge mener, at ”naalakkersuisuts kompromisløse politik” har ført til Naqitats konkursbegæring i dag
Atassuts Steen Lynge. Foto: Leiff Josefsen
- Det er et af resultaterne af naalakkersuisuts kompromisløse politik, at Naqitat er gået konkurs.
Sådan siger Atassuts Steen Lynge i en henvendelse til Sermitsiaq.AG.
Læs også "Naqitat kaster håndklædet i ringen"
Læs også "SIK: Bevar arbejdspladser her"
- Grønland mister skattekroner, hver gang naalakkersuisut og virksomheder, som naalakkersuisut har ansvar for, vælger at handle uden for Grønland.
- Det er omsonst, at naalakkersuisut konsekvent dikterer for lave priser uden at give samarbejdspartnerne mulighed for at tilbyde priser, som begge bør have forhandlet sig til, og som man kan leve med ud fra samfundsøkonomisk hensyn, påpeger Steen Lynge.
- For hver gang naalakkersuisut og det offentlige arbejdspladser vælger udenlandske virksomheder som deres leverandører, så smider Grønland penge ud af landet.
Revolverpolitik koster arbejdspladser
Ifølge Steen Lynge koster ”denne revolverpolitik arbejdspladser og mistede skattekroner, og det er kritisabelt, når man bør kæmpe for at beholde arbejdspladser her i landet”:
- Naalakkersuisut bør tage samfundsøkonomiske hensyn, før de tager en beslutning og ikke være forblændet af ideologiske briller eller umiddelbare populistiske skridt, som en hurtig ugennemtænkt beslutning er.
Naqitats bestyrelsesformand Anton Christoffersen har tidligere i dag fortalt, at 16 lokale arbejdspladser er gået tabt i forbindelse med Naqitats lukning.