Tre lettere kvæstet: Sprængstykker fløj ind i klasseværelse

Tre studerende på handelsskolen i Qaqortoq blev bragt på sygehuset, efter at de blev ramt af klippestykker efter en sprængning ved skolen.

Qaqortoq

Onsdag klokken 13.35 fik politiet i Qaqortoq en anmeldelse om, at der var sket en sprængningsuheld ved handelsskolen NI.

Fungerende politikommisær hos politiet i Qaqortoq, Henrik Bjørch, oplyser til Sermitsiaq.AG, at tre studerende på Handelsskolen i Qaqortoq blev ramt efter sprængningen, hvorfor de måtte bringes på sygehuset.

- Der var undervisning på skolen, da uheldet skete. Klippestykkerne fløj ind i lokalet, som ramte de tre elever. De blev ramt af sten og glas. De tre har fået lettere skader, og de er taget hjem fra skadestuen. De var selvfølgelig chokerede over det, der er sket, men de fysiske skader er ikke alvorlige, siger Henrik Bjørch.

Han meddeler, at politiet vil undersøge sprængningsuheldet.

- Vi skal forsøge at finde ud af, hvad der er gået galt, og om der er noget strafbart i det eller ej, lyder det fra den fungerende politikommisær hos politiet i Qaqortoq, Henrik Bjørch.

Powered by Labrador CMS