Ingen større smitterisiko af rabies for hunde i Ilulissat

En ræv blev mistækt for at have rabies i Ilulissat og blev aflivet fredag den 1. marts. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland kommer med en opdatering i sagen.

Fredag den 1. marts er en ræv blevet aflivet i Ilulissat. Ræven, der har været i kontakt med slædehunde i et område i Ilulissat, har været mistænkt for at være smittet med rabies.

Nu oplyser departementet for fiskeri og fangst, at der ikke er nogen smitterisiko af rabies for de hunde, der skal deltage ved Avannaata Qimussersua i slutningen af måneden:

- Der vurderes, at der ikke er en større risiko for at hunde bliver smittet med rabies i Ilulissat i forhold til resten af landet og at denne sag ikke kommer til at påvirke afholdelse af Avannaata Qimussersua 2024 i Ilulissat senere på måneden, skriver departement for fiskeri og fangst.

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland har i samarbejde med kommunen arbejdet på at forhindre potentiel smittespredning fra de hunde, der vides at have været i direkte kontakt med ræven.

Aflivning og revaccinering

- De pågældende hunde er enten blevet aflivet eller revaccineret og isoleret bag en fysisk barriere. Der er sat skilte op i det pågældende område af byen. Derudover er det kontrolleret, at alle hundehold i nærområdet af de berørte hunde har en gyldig, opdateret vaccinationsstatus mod rabies, slutter Departement for Fiskeri og Fangst.

Ifølge Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland, Amalie Hagemann, er to hunde aflivet og 11 hunde revaccineret i Ilulissat i forbindelse med sagen om ræven der mistænkes for rabies.


Powered by Labrador CMS