Politiet har anholdt de undvegne tilbageholdte

Politiets efterlysning af Jakob Karlsen og Nukaaraq Reimer, der er flygtet fra anstalten i Aasiaat, gav et hurtigt resultat. De er nu blevet anholdt, efter et tip fra en borger.

Kort efter politiet sendte en efterlystning af de to undvegne tilbageholdte, der er flygtet fra anstalten i Aasiaat, kom der et tip fra en borger. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Forsøgte at flygte

Anholdelsen foregik ikke helt stille og roligt.

- Den ene af de to tilbageholdte forsøgte at undgå anholdelsen, men politiet klarede det uden de store problemer, fortæller poliets vagtchef Henrik Vedel Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Sidst set fredag aften

Han fortæller, at anstaltens personale sidst så de to mænd klokken 21.30 fredag aften. Men da personalet skulle give dem mad lørdag morgen, var de flygtet.

- Vi ved ikke helt præcist hvordan de flygtede, vi er ved at undersøge det. De er flygtet i løbet af natten, siger vagtchefen.

Henrik Vedel Nielsen understreger, at man fra anstaltens side er i gang med undersøge hvad der er sket, og skal imødegå at der ikke sker noget lignende igen.

Powered by Labrador CMS