Polar Seafood: Troldkrabber kan blive en ny indtægtskilde

I juli og august måned gennemfører Polar Seafood et to måneders forsøgstogt efter både snekrabber og troldkrabber i de østgrønlandske fjorde.

Polar Seafood har investeret omkring fem millioner kroner i et krabbeforsøgsfiskeri i Østgrønland

Polar Seafood Greenland A/S satser på, at de besværlige troldkrabber kan blive en ny indtægtskilde for Grønland.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Her er der håb fra rederiet, at det kan skabe arbejdspladser i Østgrønland. Rederiet investerer i denne sommer omkring fem millioner kroner i et krabbeforsøgsfiskeri.

Interesse fra Japan

- Vi observerede troldkrabber for nogle år siden i et forbindelse med et forsøgsfiskeri efter hellefisk, hvor vi fik dem i garnene. Det er derfor vores håb, at vi kan supplere produktionen af snekrabber med toldkrabber, siger Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth i pressemeddelelsen.

Polar Seafood har undersøgt interessen i udlandet, hvor rederiet ser især Japan som en god mulighed.

- Vi glæder os meget til at fortælle mere om mulighederne, når vi har gennemført forsøgsfiskeriet, men vi håber meget, at det vil bære frugt og blive succesfuldt. Og med succes mener vi, at vi kan skabe basis for et kommercielt fiskeri, der kan betyde nye indtægter og arbejdspladser i Østgrønland, både til lands og til vands, lyder det fra Henrik Leth.

Powered by Labrador CMS