Gå til hovedindhold

Parat til at styrke socialområdet i Østgrønland

Ti nyuddannede rådgivningsassistenter kan styrke sagsbehandlingen i Tasiilaq og Ittoqqortormiit

Det må siges, at det vil være særdeles vigtige opgaver, som de ti nyuddannede rådgivningsassistenter kan varetage. Manglen på sagsbehandlere har i adskillige år været et stort og uløst problem i Østgrønland.

Nu kan rådgivningsassistenterne træde til. I Tasiilaq og i dennes bygder samt i Ittoqqortoormiit har sagsbehandlere og andre medarbejdere inden for det sociale område nemlig færdiggjort denne uddannelse.

Fem af dem har specialiseret sig inden for børn-, unge- og familieområdet og de andre fem på voksenområdet.

Ni af dem er fra Tasiilaq og dennes bygder samt en fra Ittoqqortoormiit. 

Der er to specialiserede retninger i rådgivningsassistentuddannelsen, som hver består af fire moduler. Uddannelsen har en varighed af et år. Det er typisk medarbejder, der ikke har en socialfaglig baggrund, er kan tage uddannelsen.

De nye rådgivningsassistenter har gennemført de to første moduler sammen, hvorefter de har valgt specialiseret retning. Den ene retning vedrører socialt arbejde inden for voksenområdet og den anden retning vedrører socialt arbejde inden for børn-, unge- og familieområdet. 

- Det er meget glædeligt, at Grønland i dette forår er blevet 28 socialrådgivere via den decentrale socialrådgiveruddannelse og ti rådgivningsassistenter rigere, siger naalakkersuisoq for sociale anliggender, Anthon Frederiksen (PN).

- Specielt glædeligt er det, at de ti rådgivningsassistenter alle kommer fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og tilhørende bygder. Dette er et godt eksempel på, hvordan Naalakkersuisut sammen med uddannelsesinstitutionerne har samarbejdet om en ekstraordinær indsats målrettet Østkysten. 

Uddannelsen giver mulighed for, at man siden videreuddanner sig som socialrådgiver, for eksempel igennem den decentral uddannelse.

Uddannelsen, har været finansieret af Departementet for sociale anliggender og justitsområdet

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER