Pan Am-karakterbog: Sambarytmer og polkarytmer

Ulf Abrahamsen giver analyse og spillerkarakter til de grønlandske spillere, der tabte mod Brasilien ved Pan Am

Brasilianske sambarytmer i 1. halvleg og grønlandske polkarytmer i 2. halvleg. Det blev en god fest.

Det var hellere ikke en helt almindelig dag på kontoret at skulle spille mod Brasilien i Inussivik.

Efter en tiltrængt hviledag efter den gode og følelsesladede fantastiske sejr over Uruguay, var der pludselig store forventninger til vores unge helte.

Det store spørgsmål var om vi kunne fortsætte det gode spil og overraske brasilianerne med et entusiastisk godt hjemmebanepublikum i ryggen.

Brasilien stillede op i stærkeste opstilling, som forventet. Mens Grønland overraskende med en start 7, med Minik på VB, Miki som PM og Aku på højre side og med ”reserveren” Miilu på VF, Andreas på stregen og Lars Ole på HF. Landstræneren spillede på det sikre kort med rutinen på højsædet.

Grønland starter som et grønlandsk vinter stormvejr der raser mod det brasilianske forsvar. Det første 10 min. står der 5-5. og rigtig mange ting lykkedes, gennembrud, indspil både til stregen og fløj og med en målmand der aldrig overgiver sig. Hele Inussivik koger.

Efter en god medrivende start med 3 gode mål og 2 energi mål bliver spillet pludselig noget nervøst med en del tekniske fejl i angrebet bliver det for hektisk for vore spillere da brasilianerne går et par skridt længere frem for at stoppe vores rundgang og angrebet. Landstræneren sætter Nuka Heilmann ind som playmaker for at få lidt ro i angrebet.

I takt med tekniske fejl og det usikre spil fortsætter er fejlene dyre og vi bliver vi straffet hårdt og kynisk. 13-8 efter 19. minutter. Landstræneren tager time-out. I kampen mod Uruguay blev angrebene bygget stille og roligt op, med temposkift og med tålmodighed.

Landstrænerens bad spillerne om at spille med mindre risiko og fortsætte angrebet med start med en rundgang og mere tro på det vi laver. Jeg savnede at høre ham at vi skal meget hurtigere hjem når vi mister bolden. Anføreren råber sine spillere op for at tage større ansvar i det aftalte spil i angrebet.

Men desværre har modstanderne Brasilien gættet på at Grønland vil spille på det sikre for ikke at komme yderligere bad ud. De bliver ved med at stresse vores bagspillere markant, med det resultat at der blev begået endnu flere tekniske fejl samtidig med at brasiliens målmand begynder også at tage fra med gode redninger. Brasilien slutter kampen af med yderligere 7 mål og vi formår kun at lave 3 efter time-out.

Uden Isak Olsen som stod formidabelt i 1. halvleg med 8 redninger, havde det set endnu værre.

1. halvleg slutter med 21 mål til Brasilien og 11 til Grønland. Jeg håber lidt på at brasilianerne vil spare lidt på krudtet til semifinalerne og skifter markant ud til 2. halvleg.

I det 3 første kampe har Grønland spillet helt fantastiske gode 1. halvlege, men i dag går rigtig mange ting skævt og et hav af tekniske fejl ser det skidt ud. Den dårligste 1. halvleg vi har spillet indtil nu og mod selveste Brasilien.

Den grønlandske landstræner har det gode egenskab at få sagt en masse rigtigt i pauserne og det har betydet at vi har kunnet udbygge en solid føring det første ca. 10 minutter af 2. halvleg. Jeg var derfor ret spændt på at se hvad han i dag kunne trylle frem af superlativer.

Begge lande starter 2. halvleg med nogle brag af mål, nu var der gang i Inussivik igen. Røde hvide farver var nu synlige igen og Inussiviks tag var ved at lette flere gange. Der bliver kæmpet hårdt det første 10 minutter som vi har i det første 3 kampe. Det er tydeligt at se brasilianerne ikke er vant til at mærke den kolossale modstand fra Grønland. De begynder at hænge flere gange, det betyder træthed.

Fra det 40. min. og 12 min. frem og indtil kræfterne slipper op, bliver det rigtig sjovt at være grønlænder og se landskampen mellem Grønland og Brasilien, for hver gang Brasilien har lavet 1 mål, laver Grønland 2. Brasilien slutter bedst af med 4 mål på stribe og spiller 15-15 mod det mægtige Brasilien.

Med sorte skyer hen over Inussivik i pausen, blev der kæmpet med alt hvad de har lært og lidt mere til og stressede det store favoritter til at lave et hav af fejl, men brasialianerne formår hele tiden at være et eller 2 skridt foran da deres bænk er noget bredere end det grønlandske, som betyder uendeligt meget når der bliver gået til stålet.

Landsholdsmålmanden Isak Olsen fortsætter med at lave mirakelredninger til stor undren for mange af de brasilianske skytter og slutter kampen af med hele 44 procent i redninger. Endnu en fantastisk mandfolkepræstation af den unge målmand.

Kæmpe ros, kram og skulderklap fortjener han som grønlands bedste spiller i den kamp. 16 gange strakte han armene hen i vejret til stor glæde for alle i Inussivik.

Vores grønlandske landshold var også lovlig undskyld, både i højde og drøjde. De fleste af brasilianerne måler ca. 2 meter og ca. en gennemsnit på 90-100 kg muskler og en verden til forskel i rutine og turneringserfaring.

Karakterskala

5: International klasse

4: Over middel

3: Middel

2: Under middel

1: Ikke godt nok

UB: Udenfor bedømmelse

En godkendt 2. halvleg hvor Grønland formår at spille lige op med det brasilianske stærke landshold. En fantastisk spiller- og holdindsats.

Isak Olsen
Karakter: 4

Den grønlandske stærke målmand havde hele 16 redninger, en flot redningsprocent på 44 overskygger alt forventning til ham. Han har klaret sig fantastisk og er helt ustyrlig god. Brasilianerne måtte overgive sig til ham 8 gange i 2. halvleg og han satte gang i festen i 2. halvleg og tilskuerne elskede at råbe hans efternavn og med knyttede hænder og strakte hænderne op og sagde tak for støtten.

Tatsiaq Villadsen
Karakter: 4

Jeg er stolt af Taatsiaq og en kæmpe kram til ham og masser af ros til ham at han fortsat vil være med i truppen under ulykkelige omstændigheder. Cadeau til landstræneren han sætter ham ind på banen de sidste minutter af kampen.

Lars Ole Lyberth
Karakter: 3

Starter inde igen i dag som højre fløj og kvitterede sin indsats med 2 gode mål. Altid pålidelig og arbejdssom.

Aqqa Lings
Karakter: UB

Miilu Rosing
Karakter: 3

Brasilianerne havde set hans fantastiske kamp mod Uruguay og var meget opmærksomme på hans hurtige antrit og skudmønstre og var forbedret på ham. En godkendt indsats, Miilu kæmpede i begge storartet. 1 mål fra højre fløj.

Minik Dahl Høegh
Karakter: 4

Han er anføreren som går forrest og tager et kæmpe ansvar for sig selv og for hele truppen. Hans ord på banen er lov og der bliver lyttet til ham. Igen spiller han med stor autoritet og engagement og med hans 8 mål var han igen overlegen i angrebsspillet. Minik er enorm vigtig i alle spillets faser, både i forsvaret og i angrebet. De få tekniske fejl han laver på banen er lavet i god mening og rette for at der skal laves noget ekstraordinært mod et stærkt spillende modstander. Han er topscoreren og en vital betydning for truppen.

Akutaaneq Kreutzmann
Karakter: 2

Højrebacken havde en god start og starter kampen med et flot scoring, men falder helt fra. Akutaaneq lavede 6 tekniske fejl i første halvleg i forsøg på at vende kampen til grønlands fordel, men ikke meget lykkedes. Brasilianerne havde forberedt sig rigtig godt på ham og hele kampen havde de godt styr på Akutaaneq som aldrig fandt rytmen både i forsvaret og i angrebet og det kvitterede han med 2 x udvisninger og 1 mål.

Angutimmarik Kreutzmann
Karakter: 2

Angutimmarik kæmpede hårdt i alle spillets faser, forsøgte og forsøgte og startede kampen med et flot gennembrudsmål. 3 brændte chancer i træk gør ondt på ham. Rødt kort i 39. min. efter dommerens fløjt var en afspejlning af hans indsat hele kampen.

Miki Heilmann
Karakter: 2

Det så ud til at Brasilianerne også havde forbedret sig godt på hans raids mod deres forsvar og blev godt og grundigt pakket godt ind når han bare nærmede sig 3 meter linien. Han startede inde som playmakeren der skulle åbne brasilianernes forsvar, men intet ville lykkedes for den hårdt arbejdende playmaker. 3 misbrugte store åbne chancer og 2 x 2 minutters udvisning.

Nuka Heilmann
Karakter: 2

Var Nuka skuffet over ikke at starte inde? Det så sådan ud, da han for alvor kommer ind i det 10. minut laver han 1 mål der lignede et mål i arbejdsraseri. Nuka fik rigtig aldrig styr på kampen som playmaker og hans raids mod brasilianerne blev regulært stoppet hårdt og brutalt og forsøgte sig med 3 skud med ryggen til målet uden større held. 3 mål blev det i alt for den unge playmaker.

Eqalunnguaq Kristiansen
Karakter: 2

En skade i knæet ser ud til at have sat en stopper for den hårdtarbejdende midterforsvarer. Eqa burde nok ikke have spillet mod Brasilien. Hans skade sætter desværre også sit spor i forsvaret hvor hurtigheden også forsvinder. Der er brug for han får pause i aften så han kan komme lidt til hægterne.

Andreas Lorentzen
Karakter: 4

Andreas spillede en af sine bedste kampe mod Brasilien, han fik tilkendt 2 straffekast som Minik scorede på sikkert. Samtidig laver Andreas selv 4 regulerede mål. Andreas er vigtig vigtig nu hvor hans forsvarsmakker Eqa er skadet. En kæmpe arbejdsindsats igen fra Andreas og umådelig vigtig i begge ender nu hvor det lakker mod en semifinaleplads. Andreas må der gerne spares på i aften hvis kampen mod Canada er sikret.

Milan Olsen
Karakter: 3

Jeg har sagt det før at Milans tid nok skal komme. I aftes så vi det vi kan forvente i fremtiden, især i forsvaret. Han er stor og stærk samtidig med han er høj og ikke trækker sig i slagsmålet med modstandernes streg og bagspillere når de udfordre ham. 1 flot sikkert mål. Milan kommer formentlig til at spille en større rolle i aften hvis Grønland kan sikre sig en god føring mod svage canadiere og Andreas tiltrængt får sig en pause.

Johannes Groth
Karakter: 2

Groth fik 6 minutter som playmaker, rokerede godt med bagspillet og forsøgte at få bedre styr på grundspillet og systemerne. Han er god til at finde hullerne og er aggressiv, 2 forsøg og 1 mål.

Marco Geisler
Karakter: UB

Aqqalu Sandgreen
Karakter: 3

Aqqalu var inde flere gange da der var brug for aflastning og gjorde det fortrinligt. Han er ikke bleg for at tage en chance og løber næsten alt op når der er optræk til mistede bolde og har næse for contralmål. 2 flotte mål og 1 mål i den uvante plads på højre fløj. Stærkt.

Ingi Olsen, landstræner
Karakter: 3

Landstræneren ønskede at se flere træde i karakter og ønskede samtidigt flere situationer med mand til mand situationerne, med den i mente at de kunne bringe flere i overtalssituationer i modsat side hvor der kan være plads enten til skud eller indspil til streg eller fløj. Det lykkedes desværre ikke i store dele af kampen.

Landstræneren forsøgte sig endvidere med en slags rotation mellem Heilmann brødrene. Jeg synes lillebroren Nuka har klaret sig bedst i det etablerede spil i angrebsspillet indtil videre og burde være startet til dagens kamp mod Brasilien. Han har kunne tage ansvar både i angrebet og i forsvaret, i modsætning til storebroren som har force i forsvarsspillet og sin hurtighed i angrebet. Men desværre har det set ud som om Miki er blevet læst af modstanderne og han har ikke formået at ændre sit spil til egen fordel indtil videre. Men når det er sagt så har de begge en stor betydning for det fremtidige grønlandske håndboldlandshold.

Det første 3 kampe har vi spillet 3 fantastiske og nærmest uimodståelige 1. halvlege, hvor flydende spil, opbyggende angreb, temposkift, tålmodighed og aggressivitet har været i højsædet samtidig med at forsvaret har taget godt fat og målmanden har fået rigtig meget hjælp fra det etablerede forsvarsspil. Til kampen mod Brasilien var det fuldstændigt vendt på hovedet.

I det etablerede angreb som til tider gik lidt for stærkt er der brug for temposkift, her synes jeg træneren var fraværende, især i 1. halvleg hvor det gik alt for stærkt og alt for mange tekniske fejl.

Powered by Labrador CMS