Gå til hovedindhold

Optakt til GM i fodbold: Her er favoritterne

På søndag starter herrernes grønlandsmesterskaber i fodbold, der skal afvikles i Nuuk

Grønlandsmeterskaberne fløjtes i gang på søndag, hvor ti hold skal kæmpe om guldmedaljerne.

Sermitsiaq.AG har talt med Finn Nielsen, der er radiovært på KNR-radios sportsmagasin, Radiokkut Timersorneq, der sendes hver søndag. Han vurderer, at tre hold skiller sig ud blandt andre hold.

- B-67 må siges at være favoritter til at tage titlen, og lige bag dem står IT-79 og Nagdlunguak'. Men alt kan ske i fodbold, det kan være, der kommer en overraskelse ved mesterskaberne, siger Finn Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Pulje A er meget åbent

I pulje A er Nagdlunguak' klare favoritter til at vinde puljen, siger han.

- Jeg vil vove at påstå, at de resterende hold har chance for at gå videre. I den anden pulje er både B-67 og IT-79 tårnhøje favoritter til at gå videre til semifinalen, siger Finn Nielsen.

- Hvem skal man holde ekstra øje med ved GM?

- Ari Hermann fra B-67. Han er meget hurtig med bolden og forsvarsspillerne har altid svært med at stoppe ham. Hvis han spiller godt, vil B-67 nå rigtigt langt i turneringen. Men der er også tvillingebrødrene Nick og Lars-Erik Reimer fra Nagdlunguak', som man skal også skal holde øje med ved mesterskaberne, fortæller han.

Finn Nielsen glad for, at der er blevet anlagt kunstgræsbaner rundt omkring byerne.

- Det betyder, at kampene bliver mere seværdige. Spillerne kan kontrollere bolden bedre og der er mere flydende pasningsspil. Da mesterskaberne blev spillet på grusbanerne, opstod der mange tilfældigheder i spillet på grund af de dårlige baner. Det ser vi heldigvis ikke længere. Man kan tydeligt se, at spillerne hurtigt vænner sig til kunstgræsbanerne.

- Der er stor udvikling i fodbold, og futsal kan være en af årsagerne til det. Her bliver der seriøst gennem hele året, og det afspejler også ved kampene udendørs, hvor spillerne er nu blevet hurtigere og mere udholdende, lyder det fra Finn Nielsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER