Gå til hovedindhold

Nyuddannet læge: På vej hjem til Grønland

Så går det nordpå. Najannguaq Jørgensen er nyuddannet læge og på vej til Dronning Ingrids Hospital efter mange års studier i Danmark.

Najannguaq Jørgensen (31) kan næsten ikke vente. For lige om lidt kan hun pakke 8 ½ års studier og oplevelser i Aarhus ind i en container for at vende tilbage til Grønland.

Med i bagagen har hun en medicinuddannelse, som hun ser frem til at gøre nytte af i det grønlandske sundhedsvæsen. – Jeg er færdig med alle eksamener. Og lige om lidt begynder jeg på et sommervikariat, inden jeg starter på kirurgisk afdeling frem til jul. Derefter skal jeg videre over til medicinsk afdeling og endelig et halvt år på lægeklinikken. Det bliver utroligt spændende.

Najannguaq Jørgensen, der oprindeligt kommer fra Maniitsoq, har opholdt sig i Danmark i 8 ½ år. – Det har været både lærerigt, sjovt og udfordrende, fortæller hun, der ved siden af studiet har været projektleder for det sundhedsfremmende projekt Timiga, der har fokus på at inddrage borgerne på deres egne præmisser lokalt og på grønlandsk.

I sommeren 2015 var hun og syv andre medicinstuderende fra Aarhus Universitet rundt til byer i Grønland for at tale med borgerne om sundhed, sygdomme og kroppen. Nu glæder hun sig til at komme tilbage til sit hjemland.

Læs hele artiklen i uddannelsestillægget i fredagens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER