Nyt forskningsskib til 200 mio. kr.

Forskerne på Naturinstituttet kan glæde sig over en helt særlig post i finanslovsforslaget for 2019. Naalakkersuisut er nemlig parat til at finansiere et nyt forskningsskib.

Forskningsskibet Paamiut blev taget ud af drift i marts i år.

Undersøgelsesfartøjet ”Paamiut” blev taget ud af drift i 2018. Den har sejlet havet tyndt rundt om Grønland i arbejdet med blandt andet at dokumentere fiskebestandenes tilstand. Et vigtigt arbejde, der ender i rapporter og anbefalinger til politikerne, så de kan træffe beslutninger om kvoter etc på et oplyst grundlag.

Ånde lettet op

Allerede den 8. august i år kunne Naturinstituttets ledelse ånde lettet op. Det var nemlig dagen, hvor Finans- og Skatteudvalget godkendte en tillægsbevilling på 95 millioner kroner til indkøb af nyt forskningsskib.

Med finanslovsforslaget er der afsat yderligere 58 millioner kroner i 2019 og 47 millioner kroner i 2020. Dermed kommer det samlede tilskud til indkøbet af et nyt forskningsskib op på 200 millioner kroner.

Pengene skal gå til projektering, udbud og kontraktindgåelse og naturligvis også selve bygningen af det havgående fiskeriundersøgselsesfartøj.

Powered by Labrador CMS