Kim Kielsen usikker på mindretalsregering

Kim Kielsen vil overveje situationen i de kommende dage

Den politiske situation er fortsat helt åben.

Kim Kielsen har netop meddelt, at han må tænke over situationen inden han beslutter sig for, om han ønsker at stå i spidsen for en mindretalsregering støttet af Demokraterne.

Både Atassut og Nunatta Qitornai har meddelt, at de er parate til at deltage i en mindretalsregering.

Kim Kielsen fastlog samtidigt, at han under ingen omstændigheder vil overlade forhandlingsretten til IA-formand, Sara Olsvig. Det betyder i realitetet, at der nu er to oplagte muligheder. Enten beslutter han sig for at gøre forsøget med en mindretalsregering eller det tegner til valg.

En tredje mulighed er, at han overlader roret til et andet medlem af Siumut, hvis han konkluderer, at det er for opslidende at lede en mindretalsregering.

Kim Kielsen var tydeligt personligt berørt, da han mødte pressen. Han sagde, at han først og fremmest skulle tale tingene igennem med sin familie.

- Mindretaltregering vil betyde, at jeg skal have kortere tid til min familie, så jeg skal i weekenden tænke over, hvad der skal ske, sagde Kim Kielsen.

Powered by Labrador CMS