Gå til hovedindhold

Jægerne bliver ældre og færre

Siden 1993 er gennemsnitsalderen blandt de grønlandske jægere steget med flere år. Desuden går langt færre på jagt – såvel fritids- som erhvervsjægere.

I 1993 var gennemsnitsalderen cirka 38 år, mens den sidste år lå på 46 år for såvel fritids- som erhvervsjægere.

Nye tal

Det er Grønlands Statistik, der for første gang giver adgang til disse mere detaljerede oplysninger om de grønlandske jægere.

Det fremgår desuden af statistikken, at antallet af fritidsjagtbeviser toppede i 2002 med knap 10.000 udstede jagttilladelser. Det tal var i 2017 reduceret til knap 5000. Der er med andre ord tale om en halvering af fritidsjægere.

For erhvervsjægernes vedkommende var der tilbage i 1993 4000 personer, hvilket også er halveret, men nu ligger på stabile 2000 personer.

Avannaata Kommunia topper

Erhvervsjægerne er der flest af i Avannaata Kommunia, der topper listen med 1.010 licenser i 2017 og dermed beslaglægger cirka halvdelen af erhvervslicenserne.

Blandt fritidsjægerne er det især den befolkningstunge Kommuneqarfik Sermersooq, der topper med over 2100 licenser blandt de i alt 4.887 udstedte, fremgår det af statistikbanken fra Grønlands Statistik.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER