Borger fra Innaarsuit: Vi føler os trygge

Indbyggerne i Innaarsuit føler sig trygge. Det fortæller Susanne K. Eliassen fra Innaarsuit.

Borgerne i Innaarsuit har det godt, trods den store isbjerg ved bygden holder dem i alarmberedskab. Det oplyser, Susanne K. Eliassen, der er medlem af bygdebestyrelsen.

- Vi føler os trygge. Det kan man roligt sige, fortæller Susanne K. Eliassen, til Sermitsiaq.AG søndag eftermiddag.

De 33 personer der bor tættest på vandet blev fredag evakueret, og kan stadig ikke komme hjem til deres huse. Men flere af de evakuerede er rejst til nærliggende bygder eller byer.

Sejler frem og tilbage

- Mange af de evakuerede er rejst til deres familier i andre byer eller bygder til konfirmationer og andre familiefester. Vi har ikke problemer med sejle ud og ind til Innaarsuit, siger Susanne K. Eliassen.

Hun understreger dog, at nogen holder øje med isbjerget, når der er nogen der sejler ved bygden.

Fiskerne er ramt

Susanne K. Eliassen fortæller også, at fiskerne er særligt ramt af den kæmpe isbjerg der er grundstødt lidt nord for Innaarsuit.

- Fiskerne må ikke tage ud at fiske, da de ikke kan indhandle, på grund af isbjerget udgør en fare hvis den kælver, siger hun.

Hun oplyser, at indbyggerne i Innaarsuit respekterer beredskabets anvisninger. Og der er vindstille med noget sol letskyet til eftermiddag.

Møde mandag morgen

Grønlands Beredskabsstab skal holde møde mandag morgen, med repræsentanter fra blandt andet Selvstyret, Arktisk Kommando og Sundhedsvæsenet. De skal tage stilling til, hvad der vil blive gjort i Innaarsuit.

Powered by Labrador CMS