Beregning: Vi bliver ikke mere end 11 milliarder mennesker
Det er en myte, at verdens befolkning altid vil stige og stige. Over hele verden begynder mennesker at leve længere og få færre børn.
Forskere har i årevis forsøgt at råbe politikere op for at få dem til at tænke befolkningstilvækst med ind i store emner som miljø og klima – uden at vi blevet meget klogere på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan håndterer vi overbefolkning?
- Det er det varme emne, det er klart, konstaterer Flemming Konradsen, leder af School of Global Health ved Københavns Universitet.
Men selvom befolkningstilvæksten stadig lægger et øget pres på Jordens ressourcer, er antallet af mennesker i hele verden faktisk på vej til at stagnere - formentlig omkring 9, 10 eller 11 milliarder, når antallet af nyfødte børn så at sige har fundet et fast leje. Det skriver Videnskab.dk.
Årsagen er kort sagt, at børn overlever i flere år, men samtidig føder kvinder verden over generelt færre og færre børn.
Følger samme udvikling som Danmark
Lande kommer til at ligne hinanden mere og mere, i takt med at indkomsterne stiger, færre både børn og voksne dør af infektionssygdomme som diarré og malaria.
Flere og flere får dækket basale behov som vand og mad og flytter til byer. Især flere kvinder får uddannelse og mulighed for arbejde – samt får adgang til prævention.
Al erfaring viser, at når det går bedre i et land på alle de parametre, så føder kvinder helt naturligt færre børn, end da de levede under ringere kår.
- Det er fuldstændigt den samme udvikling, vi har været igennem i Danmark over flere generationer.
- Vi havde engang en meget høj fertilitetsrate på omkring fem levendefødte børn per kvinde, det samme i andre tidligere vestlige landbrugssamfund, hvor der også bliver født langt færre børn i dag. Nu daler fertilitetsraten tilsvarende i stort set alle lande i verden, beretter Flemming Konradsen, der så at sige holder fingeren på verdens puls som professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.
Vær hellere bekymret for 'underbefolkning'
Hvis du på sagligt grundlag vil bekymre dig om befolkningsudviklingen på verdensplan, skal du overveje at vende din forestilling totalt på hovedet.
På Syddansk Universitet forsker professor James W. Vaupel i såkaldt biodemografi – en ret ny disciplin, som blandt andet ser på, hvordan vores helbred udvikler sig, i takt med at vi bliver ældre. James W. Vaupel har grundlagt instituttet for demografisk forskning under ansete Max-Planck-Gesellschaft i Tyskland.
James W. Vaupel er meget enig i Flemming Konradsens udlægning af verdens udvikling, men kommer med en vigtig ekstra-oplysning:
- Jeg vil blot tilføje, at efter verdens befolkningstal har nået sit højeste, så vil det nok begynde at gå nedad igen. Nedgang i befolkningen er allerede et problem i visse østeuropæiske lande, Japan og andre steder. Så vores opmærksomhed vil vende sig fra en bekymring over stigning i befolkningstal til bekymring over nedgang. Det vil betyde, at der vil være færre unge og flere ældre, skriver James W. Vaupel i en mail til Videnskab.dk.